Smartlift logo
Cover

Dansk Boligstål A/S

Dansk Boligstål i Aalborg fremstiller specielle løsninger til blandt andet køkkener, arbejdsstationer og elevatorer. I de store haller hjælper et par selvkørende vakuumløftere med at transportere tunge genstande til og fra bearbejdning.

FLEKSIBEL HÅNDTERING AF TUNGE EMNER

"Intet er umuligt" – er mottoet blandt medarbejderne hos Dansk Boligstål. Det betyder i praksis, at en køkkenbordplade kan udformes præcis efter kundens ønsker eller at alle elementerne i et skibs-køkken tegnes efter specialmål, produceres og monteres af virksomhedens egne medarbejdere.

FOKUS PÅ KVALITET

Den høje grad af tilpasning af produkterne gør at produktionsflowet har varierende plads- og materialebehov. Det stiller krav til omstilling og værktøjer der bruges på fabriksgulvet - uden at man går på kompromis med kvaliteten.

Lars Hoffmann Larsen er produktionsdirektør og forklarer:

"Det høje kvalitetsniveau betyder, at vægten af ​​råvarerne er en daglig udfordring for medarbejdere, der håndterer tavler i 5-20 mm tykkelse med længder på op til flere meter. En øvelse, der er praktisk talt umulig uden de rigtige værktøjer."

TILPASSEDE VAKUUMLØFTERE

Virksomheden bruger to vakuumløftere fra Smartlift til håndtering af tunge plader i rustfrit stål og andre materialer. Liftene er specielt tilpassede med bredere travers for større grebsbredde. Løftearmen har forlænget udtrækning for større rækkevidde, og åget er tilpasset så pladerne kan løftes fra vandret.

Førhen var medarbejderne dagligt udsat for tunge, manuelle løft i løbet af en arbejdsdag. En byrde der er vokset i takt med at moden indenfor køkkener udvikler sig mod tykkere, massive bordplader.

Smartlift giver større effektivitet og bedre arbejdsmiljø i produktionen

Lars Hoffmann Larsen

Lars Hoffmann Larsen

Produktionsdirektør, Dansk Boligstål

Fleksibel håndtering af materialerne

Dansk Boligstål har valgt to Indoor-lifte, der kendetegnes ved et smalt chassis og lille drejeradius. Det er en fordel i et produktionsmiljø, hvor pladsen kan være trang og man må være fleksibel i håndteringen af materialerne.

Liftene har maksimal løftekapacitet på hhv. 280 kg og 380 kilo.

Vakuumliftene har forbedret arbejdsmiljøet og minimeret risikoen for nedslidning af medarbejderne, der efter en kort tilvænning bruger vakuumløfterne med stor sikkerhed. Det betyder både større fleksibilitet i forarbejdningen af materialerne, et bedre arbejdsmiljø og en mere effektiv produktion for Dansk Boligstål.

Galleri
Gallery imageGallery imageGallery imageGallery imageGallery image
Smartlift
Smartlift A/S
Kontaktinfo
IconIconIcon
© Smartlift A/S 2023