Highlifter
Highlifter i Köln udlejer løfte- og monteringsudstyr til en bred vifte af løfteopgaver. En af deres kunder bearbejder metalplader til byggebranchen, og her assisterer en vakuumløfter med at køre de tunge plader rundt under bearbejdningen.
Løft af tunge byggematerialer
Highlifter er specialiseret i at levere forskellige løfteløsninger og har et stærkt partnernetværk. Virksomheden udlejer både mindre og større løfteudstyr fra Smartlift, alle ideelle til montering af vinduer og håndtering af glas, marmor og granit.
For nylig har Highlifter opdaget et nyt område, som vakuumløfterne er perfekt egnet til: effektiv håndtering af metalplader. Med disse alsidige løftemaskiner kan Highlifter altid tilbyde skræddersyede løsninger til sine kunders løftebehov.
Nem transport af metalplader
En af Highlifters kunder laver forskellige konstruktioner i rustfrit stål til byggebranchen. Metalpladerne er både store og tunge, og det har hidtil betydet mange manuelle løft for medarbejderne, når materialerne skulle transporteres mellem bearbejdningsprocesserne.
Vakuumløfteren kræver næsten ingen arbejdsplads og er let at betjene og køre rundt i produktionen. I metalforarbejdningsvirksomheden er de glade for, at de ikke behøver at belaste deres medarbejdere med de mange tunge løft, og nu kan tiden bruges på selve bearbejdningen.
- Der er ingen grænser for, hvad vi kan udleje vakuumløfteren til. Den kan transportere alt fra glas og marmor til granit og metal. Det eneste krav er, at materialet har en glat overflade, så sugekopperne kan få fat, og vi finder altid den bedst egnede maskine til opgaven, siger Badi Ahmad, direktør hos Highlifter.
Med en Smartlift kan vi let løse de mest krævende og tungeste løfteopgaver
Badi Ahmad, direktør
Highlifter
Sikker og let håndtering af tunge løft
Highlifter bruger blandt andet en Smartlift SL 309 Outdoor til løft af metalplader. Vakuumløfteren udlejer de med eller uden en mand til betjening, for den er let at betjene. Det kræver blot lidt øvelse, så kan medarbejderne nemt og sikkert flytte tungt materiale uden selv at blive fysisk belastet.
Smartlift SL 309 Outdoor imponerende kapacitet betyder, at den kan løfte op til 350 kg og nå en maksimal løftehøjde på 3,09 meter.
- En af de ting, vi sætter stor pris på ved vakuumløfteren, er, at den både kan håndtere løft på op til 350 kilo, og samtidig er det en kompakt maskine, der kan komprimeres til en længde på kun 1,69 meter og en højde på 1,42 meter. Det letter transporten fra den ene opgave til den næste betydeligt, siger Badi Ahmad.