Smartlift logo
Cover

Almexa A/S

Hos Almexa A/S i Ryslinge på Fyn er en gaffeltruck sendt på pension, og i dag bliver virksomhedens otte CNC-fræsere fodret med aluminiumsemner og en stram produktionsplan fulgt med hjælp fra en multiløfter. En effektiv og sikker løsning, der gør arbejdsdagen lettere for Almexas medarbejdere.

Ekspertise og præcision

Komponenter til krævende brancher

Almexa A/S er en dansk virksomhed med 20 års erfaring med avanceret bearbejdning af aluminiumskomponenter, som de leverer til internationale kunder verden over.

Det er stor ekspertise og produktion af kvalitetskomponenter, der kendetegner Almexa A/S, og deres produkter bliver anvendt inden for robotteknologi, rumfart og forsvarsindustrien - højteknologiske brancher, hvor præcision og kvalitet er altafgørende.

Ergonomisk og sikker løsning

Nøjagtighed og effektivitet er ikke modsætninger

I deres produktion håndterer Almexa tunge emner, typisk omkring 70 kg, som skal ind i CNC-fræsere. Indtil for nylig brugte de en gaffeltruck med en monteret arm til dette formål. Dette setup var ikke optimalt, da gaffeltrucken var for stor og klodset til opgaven, hvilket gjorde arbejdsprocessen mere besværlig og mindre sikker.

Med otte CNC-fræsere og en kontinuerlig produktionsplan var der behov for en mere effektiv og ergonomisk løsning for at forbedre både sikkerhed og effektivitet.

Vil du vide mere om vores løsninger?

Lad os ringe dig op

Hvordan kan Smartlift hjælpe os?

Almexa kontaktede Smartlift for at udforske alternativer. Vi aftalte et besøg for at demonstrere vores SLI 250 Multiløfter.

Efter demonstrationen var Almexa overbevist om, at Smartlift er en rigtig god og nem løsning på at placere emner præcist, og derfor besluttede de at købe en SLI 250. Den kan løfte op til 250 kg og nå en højde på 3,1 m. Med en standard krog samt en fjernbetjening for præcis placering har de nu fået en optimal løsning til deres specifikke behov.

Man behøver ikke truckcertifikat til en Smartlift, og den arbejder effektivt en hel dag på en opladning – nemt og fleksibelt.

SLI 250 er nu en del af teamet

Nu bruger Almexa deres Smartlift SLI 250 dagligt til at håndtere tunge emner, øge arbejdssikkerheden og forbedre den overordnede produktionsproces. Deres investering har ikke kun gjort arbejdet nemmere, men også øget præcisionen og effektiviteten i deres daglige operationer.

Smartlift
Smartlift A/S
Kontaktinfo
IconIconIcon
© Smartlift A/S 2024